par_tjek.jpg

Partjek

Et partjek styrker jeres parforhold, giver nye indsigter og forebygger vanskeligheder på længere sigt.

Et partjek er en status på jeres trivsel hver især i parforholdet. Det at stoppe op i en travl hverdag og mærke efter, give udtryk for og lytte til, hvad I hver især trives med, er glade for og hvad I kunne ønske jer anderledes. Måske savner I noget eller mistrives med et eller andet.

Indholdet i et partjek kan handle om alt muligt inden for livet i et parforhold fx stemninger i forskellige situationer, for mange skænderier, for lidt tid sammen, hyggelige fælles aktiviteter, frygt for skilsmisse osv.

Ved et partjek har I begge taletid, og jeg guider jeres samtale. Det adskiller sig fra parterapi ved, at I som udgangspunkt ikke ønsker hjælp til specifikke vanskeligheder, men derimod ønsker at blive klogere på, hvordan I hver især har det med at være i parforholdet.

Måske opstår der undervejs ønske om at gå mere ind i noget af det, der kommer frem, og I kan derfor vælge at fortsætte i parterapi, hvis I ønsker dette.

Et partjek varer 90 minutter.

Terapi til dig

og dine nærmeste

bund_stand.jpg